AU-gustus temanummer om nanoteknologi
I det nyeste nummer af Au-gustus (Nr. 3 - 2006) er temaet nanoteknologi.
Heri kan du blandt andet læse et portræt af professor Flemming Besenbacher, leder af iNANO Centeret ved Aarhus Universitet, der fortæller om nanoteknologi og iNANOs historie og rolle.
Du kan læse, hvad nanoforskerne Flemming Besenbacher og Jørgen Kjems ved iNANO har at sige om de science fiction scenarier, der er opstået omkring nanoteknologi , og hvad nanoetikeren Mette Ebbesen med en baggrund indenfor molekylærbiologi og filosofi siger om nanoetik.
Desuden kan du læse om nanoteknologi indenfor dansk fødevareindustri, belyst af Henrik Jørgen Andersen, forskningschef ved Arla Foods og adjungeret professor i nano- og fødevarevidenskab ved Aarhus Universitet.
Sidst men ikke mindst byder temanummeret på en præsentation af nogle eksisterende nanoprodukter samt eksempler på produkter, der ikke anvender nanoteknologi - til trods for at de er blevet markedsført, som var det tilfældet. Her er jeg selv, som redaktør af NANOvidensbanken, blevet citeret og Innovation Labs medievante nanosokker har endnu engang sneget sig med på billedet.
Nanoteknologi-temanummeret kan findes i pdf-format her:
http://www.au.dk/augustus/augustus-3-2006.pdf
AU-gustus - Aarhus Universitets alumnemagasin
AU-gustus er universitetets alumnemagasin. Det udsendes 4 gange om året med nyheder og informationer til kandidater, bachelorer, medarbejdere og samarbejdspartnere.
AU-gustus er en sammentrækning af AU for Aarhus Universitet og gustus (latin), som betyder smagsprøve. Abonnement på AU-gustus er gratis og bestilles på taj@adm.au.dk
AU-gustus udgives af Nyhedstjenesten ved Aarhus Universitet.
