Bekæmp din pollenallergi med en ny frakke
Hvis du lider af pollenallergi, så ved du at foråret og sommeren kan være anstrengende årstider – og du ved også at symptomerne ikke nødvendigvis forsvinder, selvom du trækker indendørs. Dette skyldes, at pollen sætter sig på tøjet og i håret og således transporteres med indenfor.
En japansk virksomhed, Torey Industries Inc. har nu lanceret en særlig kollektion af herrefrakker, der er fremstillet af et specielt nanocoatet tekstil, der forhindrer pollenpartiklerne i at fastgøre sig til overfladen. Tekstilet kan faktisk beskrives som værende pollenafvisende – ganske ligesom nogle overflader er vandafvisende.
Disse tekstiler er baseret på en ny teknologi kaldet NanoMATRIX, der bygger på anvendelse af utrolig tætvævede tekstiler med en meget glat overflade. På denne overflade selvorganiseres den specielle coating, således at hver fiber i tekstilet beklædes. Ved at kontrollere faktorer som temperatur, tryk og fugtighed opnås der med denne metode en tæt beklædning af tekstilet, der ikke er mere end 10-30 nanometer tyk, hvilket betyder at tekstilet bevarer sin tekstur og smidighed.

De specielle frakker kan desværre endnu kun købes i Japan – en frakke koster ca. 1700,- kroner.
Du kan læse mere om NanoMATRIX teknologien og Torey Industries inc. her.