Brug af lys til at styre hjerneaktivitet
Neurobiologer fra MIT har udviklet en ny metode til at slukke specifikke områder af hjernen ved at bruge forskellige farver lys. Ved at ramme særlige neuroner kan metoden potentielt bruges til at behandle hjernesygdomme som epilepsi, Parkinsons, kronisk smerte og hjerneskade. Forskningsresultaterne blev for nyligt bragt i tidsskriftet Nature.

Den nye metode virker ved at slukke, og ikke stimulere, hjerneaktivitet. Den kan, set fra et tidsmæssigt aspekt, slukke for neurale netværk med utrolig præcision, en evne som ingen af de nuværende medikamenterne eller andre konventionelle behandlinger har.
Ved at slukke for forskellige sæt af neuroner med forskellige farver af lys (se billedet) kan det hjælpe til at forstå hvordan de enkelte områder virker sammen om at implementerer hjernens funktioner. Det vil hjælpe til at forstå og udvikle behandlinger mod hjerneskader.
Metoden er udviklet ud fra to gener fundet i organismer såsom bakterier og fungi. Generne, der kaldes for Arch og Mac, koder for lys-aktiveret proteiner som hjælper organismer med at lave energi. Hvis neuroner modificeres til at udtrykke Arch og Mac, kan forskerne hindre deres aktivitet ved at skinne på dem. Lyset aktivere proteinerne, hvilket sørger for en sænkning af spændingen i neuronerne og dermed effektivt hindrer dem i at fyre. Neuroner der skal udtrykke Arch slukkes af gult lys, mens dem der udtrykker Mac er slukkes af blåt lys. Metoden tillader altså en programmering af hjernen med forskellige farver! Det vil gøre det muligt at identificere og muligvis korrigere de ødelagte neurale netværk som forårsager de ovennævnte hjernesygdomme. Metoden er for nylig blevet anvendt med succes i aber, et kritisk skridt på vejen mod at anvende det i mennesker.
Kilde: www.physorg.com/news182004562.html