Dansk nanosoftware prisvinder
Det danske softwarefirma Atomistix har vundet prisen for: “Emerging Technologies” i den globale halvlederorganisation Semis innovationskonkurrence.
Softwaren Atomistix har udviklet kan ved hjælp af kvantemekaniske beregninger modellere og forudsige de elektriske egenskaber af forskellige nanomaterialer som for eksempel enkelte molekyler, nanorør og større krystallinske strukturer - eller kombinationer af disse.
Blandt Atomistixs kunder er Intel, IBM og Samsung, der anvender softwaren til at regne på gates i processorer med 45-nm-teknologi, hukommelsesceller og læsehoveder til harddiske.
Man kan læse mere om firmaet og dets produkter på http://www.atomistix.com/