Aarhus University Seal

Den perfekte nanokube

Nanopartiklers indvirkning på biologiske systemer har længe

været genstand for en ophedet debat. Toksikologer har længe ønsket at bestemme

hvor farlige nanopartikler egentlig er for et biologisk system, hvis de

overhovedet udgør en fare. Det har dog været svært at opnå præcise og

ensartede nanopartikler til at teste dette.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forskere ved National Institute of Standards and Technology(NIST) har lavet en perfekt nanokube hvor de har

stor kontrol over sammentsætning, form og størrelse. Kuben er lavet af en

guld-kobber legering og kan laves helt ned til størrelser på 3.4nm, hvilket er

i samme størrelsesorden som f.eks. en cellevæg eller DNA.

 

 

 

Kemikalier som indeholdt henholdsvis guld og kobber atomer

blev blandet sammen og varmet op, hvorved kuben blev dannet. Ved at ændre på

koncentrationen af disse kemikalier var forskerne i stand til at påvirke

sammensætningen, formen og størrelsen. F.eks. kunne de variere sammensætningen

fra et guld:kobber forhold på 3:1 til 1:3 og lave kuber fra 3,4 nm til 85nm.

 

Ved systematisk at ændre en enkelt parameter(størrelse, form

eller sammensætning) håber forskerne at få et indblik i hvordan biologiske

systemer reagerer på disse ændringer. Forskerne håber at kuberne kan finde

anvendelse i andre områder så som solenergi og katalyse, hvor de skarpe kanter kan

starte eller forøge en reaktion.

Kilde: www.physorg.com "The perfect nanocube: Precise control size, shape and composition"