Vi har skrevet meget om de fantastiske kulstofnanorør, der har et hav af anvendelses muligheder. De kan benyttes med succes indenfor næsten alt lige fra sensorer til solceller, og de er blevet uundværlige indenfor nanovidenskaben. På trods af de mange muligheder bruges kulstofnanorør dog stadig ikke meget i kommercielle produkter eller industrielle processer.

Problemet med kulstofnanorør er nemlig, at de er meget dyre at fremstille, samt at den proces man benytter til fremstilling i dag ikke egner sig til masseproduktion. Fremstillingsprocessen består i dag af flere trin: Først fremstilles et såkaldt underlag af f.eks. silika, herefter indbygges katalytiske metalpartikler i underlaget og til sidst dannes kulstofnanorørene herpå.

For at lette denne proces har forskere fra Tyskland fundet ud af, at det er muligt at danne kulstofnanorør på lava fra vulkanen Etna. Lavaen virker både som underlag og katalysator og slår således to fluer med et smæk. De to sidste trin i processen reduceres til forbehandling af lavaen, og er dermed både billigere, nemmere at håndtere og langt mere miljøvenlig end den metode, der benyttes i dag.

Lavaen fra vulkanen Etna er meget porøs og har et højt indhold af findelte jernoxid nanopartikler, der virker som katalysator under dannelse af kulstofnanorørene. Lavaen er derfor som skabt til dannelse af kulstofnanorør – og der er rigeligt at tage af: Etna er den største og mest aktive vulkan i Europa. Under et udbrud i 2002 blev flere millioner kubikmeter lava spyet ud af Etna.

En fremstillingsmetode som denne kan åbne op for forøget tilgang til kulstofnanorør, så vi alle kan få glæde af de små rørs mange muligheder.

Her kan du læse hvad vi tidligere har skrevet om kulstofnanorør.