Aarhus University Seal

Dråber på nanoskala

Helt ny forskning viser, at dråber på nanoskala udkrystalliserer anderledes end tidligere modeller forklarer. Dette kan vise sig at blive yderst nyttig information i såvel beskrivelsen af vejrfænomener og selvfølgelig til generel manipulation af materialer.

Det er to forskere fra U.S. Department of Energy´s Brookhaven National Laboratory, som har gjort opdagelsen. Ved at fremstille nok verdens mindste pipette, har det været muligt for forskerne at fremstille dråber med et volumen nede i zeptoliter området, altså 0.000 000 000 000 000 000 001 L.

Ved at analysere dråberne med et elektronmikroskop, har man fundet frem til, at disse vanvittigt små dråber krystalliserer anderledes, end man førhen troede. Førhen mente man, at dråber uden urenheder ville starte med at krystallisere tilfældigt i midten af dråben, men pga. de nye forskningsresultater tyder det mere på, at for dråber uden urenheder sker krystalliseringen først ved overflade af dråben, mens midten stadigvæk er flydende.

Man kan læse meget mere om den spændende opdagelse her.