En rustning lavet på sytråd?
Forskere ved University of South Carolina (USC) har ført an i et forskningsprojekt med to grupper fra henholdsvis Kina og Schweiz om at udvikle en t-shirt med en fantastisk hårdhed. De har inkorporeret karbon i almindelige t-shirts og kombineret det med boron, et stof der er placeret som nummer tre over verdens hårdeste materialer. Det har resulteret i en t-shirt med en beskyttende armer, lavet af det materiale, der også bruges til tanks.
Dr. Xiaodong Li, professor I mekanik ved USC, udgav for nylig en artikel omkring opdagelsen i tidsskriftet, Advanced Materials. Han udtaler: ”USC spiller en central rolle på dette område. Det er et stort gennembrud” og kaldte samtidig forskningen for ”en total ændring af tankegangen omkring hvordan vi fabrikerer letvægts, energibesparende, super stærke og ultra hårde materialer. Opdagelsen åbner op for mange nye muligheder”
Forskerne skar indledningsvis en almindelig t-shirt i tynde strimler, som herefter blev dyppet i en opløsning af boron. De tynde strimler blev senere flyttet fra opløsningen og ind i en ovn, hvor de blev opvarmet. Varmen ændrede bomuldsfibrene til karbonfibre, som så reagerede med boron opløsningen og blev til boron carbide.
Resultatet blev til et tekstil med vægt som en almindelig t-shirt, men som er stærk, stiv og samtidig fleksibel nok til at blive strakt og bøjet. Fleksibiliteten er en klar forbedring i forhold til de tunge boron-carbide plader, der bruges i skudsikre veste og rustning i dag. Den nye opdagelse vil ikke kun kunne give bedre udrustninger, men kunne på sigt sågar bruges til letvægts, energibesparende biler og fly”
Kilde: physorg.com, April 7 2010