Er det virkelig rigtigt at en t-shirt kan laves skudsikker ved hjælp af nanoteknologi? Hvor stærkt er tøjet så?
MVH Nichlas
Ja, det er korrekt. Det er de såkaldte karbon nanorør som har nogle særlige mekaniske egenskaber (tynde, lette og fleksible), der gør dem i stand til at modstå pistolskud. Forskere har foretaget forsøg hvor den ene ende af nanorøret blev hæftet fast mens den anden ende var fri, hvorefter et skud blev sendt af sted mod materialet for at finde ud af hvad kraft den kunne modstå. Helt utroligt fandt man at det kunne modstå skud med hastigheder på mellem 200-1400m/s, hvilket svarer til hastigheden på skud affyret fra moderne rifler. Det betyder i bund og grund at en 600 mikrometer tyk rustning strikket af seks lag karbon nanorør vil kunne beskytte dig mod de fleste patroner.