Aarhus University Seal

Et skridt nærmere fleksibel elektronik: Fleksible og transparente elektroder af kulstofnanorør

Med udviklingen af en ny type fleksibel og gennemsigtig elektrode af kulstofnanorør, er vi kommet et vigtigt skridt nærmere udviklingen af bøjelig elektronik.

Der er i dag en del problemer forbundet med at fremstille fleksibel elektronik. I dag fremstilles gennemsigtige elektroder ofte af indium-tin-oxid (ITO). Dette materiale er dog ikke velegnet til fleksibel elektronik, fordi det mister sine ledende egenskaber efter at have været foldet. Organiske polymerer er lovende alternativer til ITO, men har den ulempe, at de nedbrydes med tiden, når de udsættes for luft.

Nu har forskere ved Jackson State University fundet en løsning til problemet. De har fremstillet et fleksibelt, ledende og transparent polymermateriale ved at anvende et omkring 20 nm tykt netværk af bor-dopede enkeltvæggede kulstofnanorør på en fleksibel film af polyethylene terephthalate (PET).

Filmen er stabil overfor varme og fugtighed, og bevarer dens ledende egenskaber efter at være blevet foldet. Disse elektroder tillader 89 % af det synlige lys at trænge igennem.

De gode elektriske, mekaniske og optiske egenskaber gør, at elektroderne fx kan anvendes som transparente anoder i fleksible, lys-udsendende enheder kaldet OLEDs (organiske lys-emitterende dioder), der kan anvendes til fleksible skærme.

FleksibelElek2.jpg

De transparente, fleksible elektroder kan udnyttes i udviklingen af billigt og fleksibelt elektronik samt billige og fleksible skærme, som den vist på billedet.



Artikel: Quinton L. Williams et al.; Appl. Phys. Lett. 91, 143116 (2007).