Den 19. januar 2006 kunne det i en pressemeddelelse fra DTU læses, at de blive de stolte ejere af verdens kraftigste mikroskop, et såkaldt elektronmikroskop. I den forbindelse oprettes et nyt center ved DTU med navnet Center for Electron Nanoscopy (CEN*DTU).

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal donerer næsten 100 millioner kroner til DTU, der sammen med verdens førende leverandør af mikroskoper vil udvikle et Environmental Transmission Electron Microscope (ETEM). Dette er danmarkshistoriens største private forskningsdonation. Mikroskopet bliver verdens kraftigste med en forventet opløsning på 0,07 nm og forventes færdigt næste år. Ud over selve supermikroskopet får DTU yderligere fem mikroskoper - tre meget avancerede mikroskoper og to uddannelsesmikroskoper - samt en bygning til at huse de avancerede apparater, der er meget følsomme overfor vibrationer, temperatursvingninger og elektrisk støj.

Mikroskopet giver Danmark helt enestående faciliteter til nanoforskning og vil gøre Danmark og DTU til centrum for international nanoforskning på allerhøjeste niveau og tiltrække forskere fra hele verdenen.

”Dette initiativ giver os forudsætningerne for at drive forskning på eliteniveau, og det vil både tiltrække forskere og rumme spændende erhvervsmæssige perspektiver for Danmark”, siger Lars Pallesen, rektor ved DTU.

”Med det nyudviklede mikroskop vil vi kunne se detaljer på atomart niveau i 3D. Vi kan forstørre så kraftigt, at bredden på et menneskehår fylder en fodboldbane. Der vil blive tale om et kæmpe skridt fremad inden for f.eks. materialeforskning, hvor man vil kunne se, hvad der sker med de enkelte atomer, når vi ændrer på stoffer og giver dem nye egenskaber. Vi regner med at komme til at se opløsninger på 0,07 nanometer, eller det samme som halvdelen af et kulstofatom.”, siger professor Ib Chorkendorff fra DTU.

Mikroskopet er et værktøj, der er af stor betydning for at kunne opnå betydningsfulde resultater indenfor nanoforskning, men det er ikke i sig selv garant for banebrydende resultater. Det afhænger helt af, hvad mikroskopet bruges til – hvad det er, må tiden vise.

Elektronmikroskop:
Hvor et traditionelt lysmikroskop virker ved at benytte synligt lys, anvender et elektronmikroskop i stedet en stråle af elektroner til at iagttage prøven. Efter elektronerne har ramt prøven, detekteres de, og der dannes et billede på en computerskærm af det scannede objekt. Da elektroner er langt mere energirige end synligt lys, kan et elektronmikroskop derfor forstørre med en højere opløsning. Et lysmikroskop har en opløsning på ned til 200 nm og kan forstørre omkring 1.000 gange, mens man med et elektronmikroskop kan opnå forstørrelser på mange millioner gange.