I forbindelse med artiklen: ”viden og holdninger til nanoteknologi” er jeg på forsker.net blevet spurgt om, hvad min holdning til nanoetik er.
Jeg tror egentlig ikke på nanoetik som et selvstændig felt. Jeg mener, nanoetikken er en del af hvad man vel kalder videnskabsetik. Men jeg vil alligevel godt prøve at forholde mig til nanoetik.

Jeg mener, vi må sikre, at de produkter, der bliver udviklet, har mindst mulig risiko. Vi skal sørge for, at produkterne ikke er farlige, hverken for dem der producerer dem, for miljøet eller for dem der skal bruge produktet. Dette sikres allerede nu med den viden, der er inden for risikovurdering. Desuden er der lovgivning, der også regulerer nanoteknologi-området. Vi kan altid blive bedre til at vurdere, om et materiale udgør en risiko, specielt inden for et fokusområde som nanoteknologi. Denne forskning forgår blandt andet på iNANO centret på Aarhus universitet.

Hvis jeg skal gå mere filosofisk til begrebet videnskabsetik, så mener jeg, at vi må anlægge et nytteetisk syn på udviklingen af nye teknologier. Det betyder, at når man laver nye produkter skal man se på nytten af dette nye produkt i forhold til, hvordan det blev dannet. F.eks. må man ikke længere putte kosmetikprodukter i øjnene på forsøgsdyr, fordi man har vurderet, at dette påfører dyret for meget smerte i forhold til den viden vi får ud af det. Men vi tillader at bruge forsøgsdyr i forbindelse med udviklingen af behandlinger mod forskellige sygdomme. Men også dette område er naturligvis reguleret.

Desuden skal nytten af produktet være større end bivirkningerne af produktet. Vi vil ikke finde os i bivirkninger, når vi tager en hovedpinepille. Men en kræftsyg person må acceptere flere bivirkninger, f.eks. at tabe håret, da det på nuværende tidspunkt desværre er den pris, man må betale for behandlingen af kræften.

Mange af de produkter man udvikler inden for nanoteknologien kan have meget stor nytte. F.eks. er man i gang med at udvikle nanopartikler, som kan bruges til behandlingen af mange forskellige sygdomme. Blandt andet inden for kræftforskning er man ved at udvikle medicin med nanoteknologi, som giver meget færre bivirkninger. Også inden for miljøforbedringer er nanoteknologi helt i front med katalysatorer, der effektivt omdanner uønskede stoffer. Forhåbentlig kan vi udvikle og bruge disse teknologier uden problemer. Men vi må hele tiden have i mente, om nytten af teknologierne står mål med problemerne; dette mener jeg helt generelt og ikke kun i forhold til nanoteknologi.

Denne snak om nytteetik illustrerer også det faktum, at nanoteknologi ikke er en ensartet teknologi. Nanoteknologi er mange forskellige ting, lige fra lægemidler til nye måder at mindske forurening på. Derfor er man nødt til at vurdere hvert nanoteknologisk produkt for sig. Heldigvis har man i mange år forsket i, hvordan man kan risikovurdere forskellige materialer, og denne viden kan også bruges på nanoprodukter.

Læse flere indlæg om etik og risiko ved nanoteknologi her . Se desuden artiklen: Er der en risiko ved nanoteknologi?


Dette er mit bidrag til debatten om nanoteknologi. Jeg vil meget gerne høre din holdning til emnet. Dette kan du gøre ved at benytte kommentarfunktionen under indlægget.