For 105 år siden gennemførte brødrene Wright historiens første bemandede flyvning med en motoriseret maskine – den første flyvemaskine. Selvom flyvemaskiner har ændret sig utroligt meget siden da, har alle fly indtil nu været kendetegnet ved at have vinger, der er konstrueret af mange mekanisk forbundne dele, og vingerne har altid været faste med kun få bevægelige dele.

NASA er nu ved at udvikle en type fly, der vil gøre fuldstændig op med vores forestilling om, hvad en flyvemaskine skal bestå af, og hvordan den skal fungere. Den nye flyvers vinger er konstrueret af 'intelligente' nanoteknologiske materialer, sensorer og kontakter og vil kunne ændre fysisk form under flyvningen og dermed ændre flyets flyveegenskaber. Sensorerne vil virke som nerverne i en fugls vinger, der måler lufttrykket over hele vingens overflade. Herefter sendes et signal fra sensorerne til kontakterne, der aktiveres og sender en hvis mængde strøm ud i det 'intelligente' nanomateriale, der herved ændrer form. Ganske som en fugl bruger musklerne til at ændre fjerenes placering og dermed formen af vingerne. På den måde vil flyveegenskaberne hele tiden optimeres.



NASA har til dette fly udviklet en ny elektroaktiv polymer sammensat af kulstof nanorør. Når der påføres en strøm til et materiale, der indeholder polymeren, vil denne få materialet til at bøje og ændre form alt efter, hvordan polymeren er placeret i materialet. Det særlige ved denne nyudviklede kulstof nanorør polymer er, at den i modsætning til de typer, der tidligere har været kendt, virker i tør tilstand og således ikke kræver en væskeformig elektrolyt. Desuden kræves der kun relativt lave strømstyrker for opnå den ønskede effekt, og polymeren er tilmed både mekanisk, termisk og kemisk stabil.

Forskerne bag projektet udtaler dog at stabiliteten over lang tid stadig skal studeres i større detalje, samt at materialets respons på ændring i den tilførte strømstyrke stadig ikke er hurtig nok. Dog er forskernes største udfordring at prisen på kulstof nanorør af god kvalitet er meget høj.

Du kan læse mere her.