Aarhus University Seal

Følesensorer til robotter

Et forskerhold ved University of Nebraska har udviklet en ny type film, som kan bruges til at føle på overflader med. Vha. skiftende lag af dielektrisk film og film dækket med guld og cadmium-svovl nanopartikler har de opnået en film, der er trykfølsom. Når filmen presses mod en overflade, som fx en amerikansk penny i det beskrevne forsøg, lyser den op, hvor der presses på den. Vha. et lille CCD kamera kan man så opfange dette billede og derved danne et digitalt signal af hvad en evt. robot med fingre dækket af denne film føler. Forskerne håber, at dette åbner nye muligheder for at lave robotter, der kan udføre små præcise operationer ved at føle sig frem. Se mere her