Aarhus University Seal

Første nanokandidat fra Aarhus Universitet

Onsdag d. 1/8 2007 fik den første nanostuderende færdiggjort sin kandidatuddannelse fra iNANO centeret på Aarhus Universitet. Specialet handlede hovedsagligt om karakteriseringsteknikken nanoindentering, som blev brugt til at undersøge knogleegenskaber.

Nanoindentering er en teknik, hvor man presser en nål imod overfladen på ens prøve. Derefter optager man målinger, mens nålen bevæger sig ind i prøven. Herved kan man bl.a. se på hårdheden af det materiale, som man ønsker at undersøge.