Den 22. august 2007 tages de første spadestik til et nano-hus på Aarhus Universitet. Spadestikkene tages af borgmester Nicolai Wammen, rektor Lauritz B. Holm-Nielsen, dekan Erik Meineche Schmidt, Det Naturvidenskabelige Fakultet og professor Flemming Besenbacher, iNANO (Interdisciplinært Nanoscience Center). Det er Aarhus Universitet og Universitets- og Bygningsstyrelsen under Videnskabsministeriet, der står for byggeriet.

Byggeriets første fase bliver på 1260 m2, der skal danne rammen om et rentrum på ca. 120 m2. Anden fase rummer et laboratoriebyggeri på 7.600 m2, så det samlede byggeri bliver på knap 9.000 m2. Byggeriet skal ligge mellem Universitetsparken og Forskerparken på trekantgrunden ved Langelandsgade/Gustav Wieds Vej.

- Nanovidenskab er et af Aarhus Universitets vigtigste satsningsområder og et forskningsområde, hvor vi står meget stærkt internationalt, udtaler rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Derfor er dette byggeri uhyre vigtigt, for ved at samle alle forsknings- og uddannelsesaktiviteter under et tag, opstår der synergier og samarbejde, som er helt afgørende for den fortsatte udvikling af centrets aktiviteter.

Professor Flemming Besenbacher er leder af iNANO, forsknings- og uddannelsescentret, der skal have til huse i det nye byggeri. iNANO har 60 seniorforskere, 40 juniorforskere og 113 ph.d. studerende tilknyttet. Der er pt. indskrevet 210 studerende på nanoscience studiet. Forskerne ved iNANO har haft stor succes med at søge eksterne forskningsmidler, og alene i det forløbne år lykkedes det at tiltrække over 70 mio. kr.

- Vi glæder os rigtig meget til dette byggeri, siger Flemming Besenbacher. En af vores styrker på nano-området på Aarhus Universitet er, at forskningen er meget tværfaglig. Nu er tiden kommet til at samle disse aktiviteter i fælles lokaliteter, så vi kan udvikle os yderligere. Her er rentrummet en væsentlig forudsætning for, at vi fortsat kan ligge i spidsen i verden.

Baggrund:
Første del af byggeriet er et såkaldt rentrum. Et rentrum får sit navn fra det forhold, at man ved at bruge højeffektive filtre og kraftig, regelmæssig luftgennemstrømning uden hvirvler opnår et ekstremt lavt antal støvpartikler i luften rundt om rentrumsmaskinerne. Partikeltætheden vil i dette tilfælde blive mindsket mindst 10.000 gange, så man opnår et såkaldt klasse 100-rentrum (teknisk set betyder dette 100 støvpartikler per kubikfod).

Disse ekstreme forhold er nødvendige, fordi man i rentrummet vil håndtere komponenter, der er så små, at et enkelt støvkorn - som kun er nogle mikrometer i diameter - ville dække indtil flere komponenter. Dermed vil et støvkorn kunne kortslutte og ødelægge f.eks. en computerchip. En mikrometer er 1/1000 millimeter.

Nanovidenskab er et af seks fokusområder for forskningen på Aarhus Universitet. iNANO-centret har da også nærmest været en magnet for forskningsmidler i de senere år. Centret er vært for forskerskolen iNANOschool og konsortiet NANOFOOD; i 2005 blev iNANO medlem af et nanoteknologisk Network of Excellence finansieret af EU-kommissionen samt flere andre EU-projekter; i forsommeren 2005 startede tre centre bevilget af Danmarks Grundforskningsfond i relation til iNANO og i 2006 yderligere et center; i december 2005 bevilgede Højteknologifonden 20 mio. kr. til et projekt, som skal udføres i samarbejde med firmaet Fibertex A/S, og i to omgange har centret modtaget bevillinger på ca. 25 mio. kr. fra Det Strategiske Forskningsråd. I 2006 har Højteknologifonden bevilget i alt 45 mio. kr. til flere forskellige projekter inden for nano-medicin, fremtidens cement, biodiesel og måling af oliekvalitet.

Pressemeddelelsen kan læses på http://www.au.dk/da/nyheder/presse/200807.