Aarhus University Seal

Forskere udvikler et 100 gange mere effektivt batteri

Et hold forskere fra MIT har opdaget et ukendt fænomen, som kan sende kraftige bølger af energi gennem nanoledninger lavet af karbon nanorør (carbon nanotubes). Opdagelsen kan føre til en ny måde at lave energi på, siger forskerne.

Fænomenet kaldes thermopower og åbner ifølge en af forskerne bag opdagelsen Michael Strano fra MIT op for et helt nyt forskningsområde inden for energi. Thermopower bygger på den termoelektriske effekt, hvor en temperatur forskel mellem to materialer kan danne elektricitet. Michael Stranos thermopower system er så effektivt, at det kan danne 100 gange mere energi end et almindeligt lithium-ion batteri i forhold til vægt.

Men forskningen er kun lige startet, og endnu er der ikke kommet brugbare produkter frem. Når produktet bliver realiseret, vil det betyde, at det er muligt at danne strøm til mikroskopiske elektroniske enheder, som ikke mister strøm, når de ikke er tændt. Faktisk så mister verdens bærbare computere enorme mænger af strøm, svarende til hvad et atomkraftanlæg kan producere, også når de er slukket.

Det tekniske i opdagelsen er, at Strano og hans kolleger brugte en masse ledende karbon nanorør, som var overfladebehandlet med et brandstof. Da brandstoffet blev antændt, dannes der en hurtig bevægende varmebølge igennem nanorøret. Varmebølgen havde en temperatur på næsten 3000 grader Celsius og bevægede sig 10.000 gange hurtigere end en normal kemisk reaktion. Desuden skubbede varmebølgen også elektroner gennem nanorøret, hvilet resulterede i, at en væsentlig strøm af energi blev produceret. Mængden af strøm ser ud til at være proportionel med varmebølgens hastighed, siger Stano til MIT news.

Kilde: MIT news og CNN