Gennemsigtige komponenter til nanoelektronik åbner nye muligheder for ”e-displays”
Man er netop kommet et vigtigt skridt nærmere fremstillingen af transparente skærme. Et hold forskere fra Purdue University, Northwestern University og University of Southern California har via deres samarbejde fremstillet en ny type gennemsigtig høj-hastigheds transistor af nanowirer. Denne transistor er den første komplet transparente fremstillet og åbner op for en lang række spændende muligheder, som fx e-papir, displays på ruder i biler og i solbriller og lignende steder.
Transistorerne vil ifølge gruppen kunne indbygges i ”active-matrix organic light-emitting diodes” (AMOLED), som er en type lysdioder, der kan fungere som gennemsigtige pixels i en skærm.
De gennemsigtige transistorer er nødvendige i skærmen for at kontrollere strømmen til de enkelte pixels og dermed skabe billedet på den gennemsigtige og fleksible skærm.
Mere info om denne nye transistor kan findes i Juni-udgaven af Nature Nanotechnology.