Aarhus University Seal

Guld nanopartikler kan nu laves ved hjælp af – kanel?

 

 

Det er nu lykkedes forskere ved Missouri Universitetet at

lave guld nanopartikler ved at bruge kanel. Dette er en proces, der normalt

involverer en række farlige og skadelige kemikalier. Det viser sig nu at kemikalierne

kan erstattes ved at bruge noget så simpelt som kanel. Forskerne arbejder inden

for en voksende gren af nanoteknologi, som fokuserer på at være så skånsom for

miljøet som muligt - Grøn Nanoteknologi. De håber at kunne benytte bl.a. urter,

frø og blade fra forskellige arter som et lager for de såkaldte ”phytokemikalier”.  Phytokemikalier er kemiske forbindelser, som

findes naturligt i planter og som nu viser sig at have en anvendelse inden for

syntese kemi. De håber, at kemikalierne ikke kun virker på guld, men på en lang

række metaller. Hvis det er tilfældet, vil det være muligt at producere en lang

række nanopartikler uden fare for mennesker og vores miljø.

 

Ikke nok med at kanelen kan bruges til at fremstille partikler,

i løbet af forskningen viste det sig også, at partiklerne kan bruges i kampen

mod kræft. Phytokemikalierne i kanel kan nemlig trænge ind i kræftceller og

muliggøre en visualisering eller ødelæggelse af disse.   

 

Kilde: www.physorg.com/news/2010-11-cinnamon-chemicals-nanoparticles.html