Højteknologifonden igangsætter 13 nye forskningsprojekter
Højteknologifonden afslørede den 25. september 2006 hvilke 13 nye forskningsprojekter, som fonden har valgt at støtte økonomisk. Den samlede støtte til de 13 projekter er på 114 mio. dk.
Hele 3 af de i alt 13 projekter, som Højteknologifonden har bevilget støtte til i denne uddelingsrunde, har deltagelse af forskere ved Interdisciplinært Nanoscience Center (iNANO) ved Aarhus og Aalborg Universiteter, der her samarbejder med tre forskellige virksomheder. Højteknologifonden modtog i alt 97 ansøgninger, hvilket sætter iNANOs succes yderligere i relief. Læs mere om de tre projekter på: 30,4 mio. kr. til tre forskningsprojekter ved iNANO.
Man kan se hele listen af modtagere og deres projekter på følgende side: http://www.hoejteknologifonden.dk/fileadmin/user_upload/Projekter.pdf
En af begrundelserne fra Højteknologifonden for udvælgelsen af de respektive projekter er, at alle modtagerne kombinerer forskningsfaglige og forretningsmæssige udfordringer og har potentiale til at skabe nye vækstindustrier.
For mere information om Højteknologifonden se denne side:
http://www.hoejteknologifonden.dk/