Aarhus University Seal

Hygiejnisk bamse og duftblyanter - Anderledes nanoprodukter

Jeg skøjtede lidt rundt på nettet og snublede over et par nanoprodukter, som jeg synes, er sjove og anderledes:

Duftende blyanter
Firmaet Pentel har udviklet en ret utraditionel kombination: blystifter til stifteblyanter og aromaterapi. Blystifterne er fyldt med nanoskala bobler med aromastoffer. De forseglede bobler brydes, når man skriver og duftstofferne frigives. Du får altså aromaterapi mens du skriver. Stifterne fås med tre dufte: Forfriskende, healende eller positiv. Så kan man jo tro på aromaterapi eller lade være. Læs mere her her og bedøm selv.

stifter.bmp



Hygiejnisk bamse
Er din gamle yndlingsbamse ved at være lidt ulækker? I så fald kunne det være, at du skulle købe dig en ny antibakteriel bamse. Tøjdyrene fra Pure Plushy er coatede med sølvnanopartikler, som beskytter mod mug- og bakterievækst samt mider – så Teddy er faktisk blevet allergivenlig. Du kan læse mere om bamserne her.

bamse.jpgbamse.jpgbamse.jpg