Der var for nogen tid siden en historie fremme i medier over hele verden - inklusiv i de danske TV- og avismedier – om at nu havde den første katastrofe med nanoteknologi-produkter ramt verden, og kritikere af nanoteknologi var hurtige til udnytte situationen til at pege på, hvor farlig nanoteknologi er.

At produktet Magic Nano – et badeværelsesrengøringsmiddel – fik flere tyskere indlagt på hospitalet med væske i lungerne og gav andre 80 tyskere åndenødproblemer er rigtigt nok. Af samme årsag blev produktet også kaldt tilbage fra det tyske marked allerede få dage efter dets lancering (27. marts). Det er til gengæld forkert at produktet indeholdt nanoteknologi, konkluderer ”Bundesinstitut für Risikobewertung”. Læs mere på Small Times.

Selv hvis Magic Nano havde indeholdt de mistænkte nanopartikler - og selv hvis disse havde været skyld i de reporterede helbredsproblemer - manglede der i mediernes dækning en klar differentiering af de mange forskelligartede teknologier, som ordet 'nanoteknologi' dækker over.

Magic Nano viste sig altså at være nanofri. Så meget desto ærgerligere, at medierne var så hurtige til at sprede historien. Oven på de mange lovprisninger af nanoteknologien og løfter om mirakler indenfor områder som medicinal- og computerindustri (ironisk nok er nanoteknologi jo netop blevet udråbt som ”magic nano”) er det klart, at det er et scoop at kunne bringe et indslag om, hvor farlig nanoteknologi kan være. Det var nok grunden til, at netop denne sag fik den enorme interesse, den gjorde – modsat tidligere tilfælde, hvor folk er blevet indlagt pga. rengøringsmidler.

Helbredsproblemerne opstod kun hos dem, der havde anvendt en aerosolspray, og ikke dem, der i årevis havde anvendt det samme produkt blot fra en flaske. Det burde måske fra starten have givet et hint om, at det var aerosoldråberne, der var ansvarlige for helbredsproblemerne.

Nano er mere end nogensinde før et buzz-ord og misbruges af mange. Derfor er det også vigtigt at være vågen, når man hører ordet omtalt eller selv bruger det. Nanoteknologi kan henvise til alt fra ingredienserne i et produkt til selve processen, hvormed produktet er blevet fremstillet, eller endda til de analysemetoder, der blev brugt til at opnå viden om et bestemt system – viden som så er blevet brugt til at forbedre et produkt. Mærkaten ”nano” er også før blevet anvendt om produkter, der ikke har noget med nanoteknologi at gøre.

Historier som denne kan få større betydning for nanoteknologifeltet, end blot afvisningen af et enkelt produkt. Det er for mange uklart, hvad der menes med 'nanoteknologi', og mange er ikke klare over, hvor utroligt mange vidt forskellige ting 'Nanoteknologi ' dækker over i dag. En historie som denne, hvor man udpeger 'nanoteknologi' som synderen, kan føre til en bredere forkastelse blandt offentligheden af al nanoteknologi generelt (også selvom historien, som den om Magic Nano, ikke bunder i fakta). Dette vil være en stor fejl, og der hviler derfor et stort ansvar, når virksomheder 'nano'-mærker deres produkter, og når journalister og andre omtaler nanoteknologi.

Når alt dette så er sagt – og uden sammenhæng til historien om Magic Nano i øvrigt - er det naturligvis nødvendigt med undersøgelser, der blotlægger risiciene ved brugen af nanomaterialer i produkter. Sådanne undersøgelser vil sandsynligvis føre til, at nogle produkter må under en speciel kontrol, ligesom det er tilfældet for nogle kemikalier mm. Men deraf at stoppe for alle nanoteknologiaktiviteter ville svare til, at vi i dag stoppede for al produktion og salg af rengøringsmidler. Lad mig slå fast; det meste nanoteknologi er ufarligt.