Kåring af de bedste videnskabelige billeder af nanoverdenen
The International Scanning Probe Microscope Image Prize 2007 (SPMage07) har kåret vinderne af konkurrencen om de bedste billeder optaget med Scanning Probe Mikroskoper (SPM). Der var omkring 300 billeder fra hele verden, som var med i udvælgelsen.
Alle billederne var dannet med et SPM apparat. Med SPM kan man gengive overfladers højdetopografi med en opløselighed ned på atomart niveau. SPM er en samlet betegnelse for skanningsmikroskoper, hvoraf de to mest anvendte er ”Atomare Kraftmikroskoper (AFM)” og ”Skanning Tunnel Mikroskoper (STM)”
Formålet med konkurrencen har været at skabe fokus på vigtigheden, og de innovative bidrag, som forskning inden for SPM har ført til i de sidste 20 år, samt give den almene befolkning et indblik i nanoverdenen.
Man kan se de fem utroligt flotte billeder som vandt konkurrencen på ”SPMage07”. Personligt er jeg mest imponeret over billedet af de røde blodlegemer fra mennesker – dan din egen mening her.