Ved at bruge en linseformet nanostruktur, har forskere vist at det er muligt at levere medicin til specifikke områder i kroppen. Derved fjerner man potentielt set mange af de bivirkninger, som kommer fra medicin, der påvirker raske dele af vores krop. (Ref. 1)

Det har længe været kendt at det meste medicin påvirker både raske og syge dele af kroppen, pga. hele kroppen udsættes for medicinen, om det er via indtagelse i form af piller eller ved indsprøjtning i blodårerene. Meget forskning fokuserer i dag på at kunne levere medicin til de syge områder uden at udsætte resten af kroppen for medicinen. Dette vil gøre at man kan øge effektiviteten, da man ikke har så mange bivirkninger der kan forhindre en ordentlig bekæmpelse af det syge område.

Her har forskere vist at de kan opnå levering af medicin til steder med arteriosklerose, som giver forhøjet blodtryk pga. indsnævring af blodårer, og derved evt. forbedre behandlingen af denne meget udbredte lidelse (Figur 1). Forskerne udnyttede at blodgennemstrømningen bliver større hvor man er udsat for arteriosklerose, ved at designe en nanobeholder som rives op, når den bliver udsat for denne øgning i blodgennemstrømningen. Derved vil indholdet kun blive sendt ud i blodet i disse områder og de opnår en levering af medicinen, uden at påvirke resten af vores blodcirkulationssystem.

Figur 1: Figuren forestiller en blodåre hvor nanobeholdere (Vesicles) vil frigive deres medicin (drug release) når de udsættes for en øget blodgennemstrømning. (Ref. 1)

Nanobeholderen består af en fedtmembran som minder om den membran der omgiver alle vores celler. Disse membraner er opbygget af fosfolipider som via molekylær selvorganisering laver membraner. Her har forskerne anvendt en særlig fosfolipid, som laver en linse form der går i stykker når den udsættes for øget strømninger. På grund af at fosfolipiderne laver en membran med et hulrum, vil medicinen blive fanget derinde under formationen af nanobeholderne.

For at teste om nanobeholderne virkede lavede forskerne en model af kroppens blodsystem, hvor der var steder med indsnævringer for at imitere arteriosklerose. Indsnævrede områder havde en højere koncentration af medicinen, hvilket demonstrerer at nanobeholderne frigiver medicinen hovedsageligt i områder med en øget blodstrøm.

Udover at give forhåbninger om en bedre behandling af folk med arteriosklerose, viser dette forsøg også en ny vej indenfor lokaliseret levering af medicin. I lang tid har forskere været fokuseret på at anvende genkendelse af molekyler specifikke for en speciel sygdom til at guide nanobeholdere hen til de syge områder. Her anvende forskerne i stedet en fysisk effekt, i form af øget blodgennemstrømning, og viser at det er muligt at anvende andre metoder til at få leveret medicin lokalt.

Ref. 1: Margaret N. Holme et al. . Shear-stress sensitive lenticular vesicles for targeted drug delivery. Nature Nanotechnology. Online publication, 10 June
2012.

Original source: http://phys.org/news/2012-06-nanotechnologists-cardiovascular-disease.html