Lone Franks opsang for 2007
Så blev det nytår og med det tager vi forhåbentligt hul på endnu et spændende år for nanoteknologien. Jeg kom tilfældigvis til at se programmet ”DR2 Tema: Året der kommer” her den anden dag. Et spændende og underholdende program, som faktisk også indeholdt et spændende interview med Lone Frank (videnskabsjournalist på Weekendavisen og uddannet Ph.D. i neurobiologi) i form af en kort nytårstale til nationen. I talen kommer hun med en generel opsang til det danske, med det budskab at vi bør lægge noget af vores tryghed og måske til tider overforsigtighed til side og i stedet udvikle et videnskabeligt samfund on the edge, der er spændende at leve og arbejde i. Hun er bange for, at vi kommer til at kvæle og stoppe den positive udvikling og det potentiale, der ligger i stamcelle- og nanoteknologi . Dette især set i relation til det mulige politiske flertal for en udvidet overvågning af alt der hedder nano.
Se hele udsendelsen via DR2's net-tv her: DR2 Tema: Året der kommer - Interviewet starter 1 time og 34½ minutter inde i udsendelsen.
Eller læs om tema-aftenen her: DR2 Tema-aften