Aarhus University Seal

Magisk nano i den mexikanske golf

For nylig har der været et kæmpe oliespild i den mexicanske golf. Spildet har katastrofale biologiske og økonomiske konsekvenser og der er brug for hurtige alternativer, der kan minimere den skade olien har gjort på marinelivet og kysten. Er nanoteknologi en mulighed?

Et privat amerikansk firma kaldet ”Green Earth Technologies” har tilbudt Environmental Protection Agency et bionedbrydeligt produkt baseret på nano emulsion teknologi, som skulle kunne redde krisen i den mexicanske golf.

Deres produkt bygger på en surfaktant, der via dens kemiske egenskaber kan binde olien. En surfaktant har to ender: end der tiltrækkes af olien (lipofil) og en anden, der tiltrækkes af vand (hydrofil). Surfaktanten er opløst i en solvent, der tillader surfaktanten at trænge gennem olien og ned til grænsefladen mellem olie og vand. Ved denne grænseflade mindsker surfaktanten overfladespændingen således at olien trænger ned i vandet som små dråber, hvor de er nedbrudt af naturlige bakterier. Processen ses illustreret i tegningen forneden.

Det er en smart løsning der ikke forurener. Nu må vi se om den tages i brug.

Kilde: www.getg.com/GulfOilSpill.php