Årligt rammes millioner af mennesker med arteriosklerose, som med tiden kan blokke for blodstrømningen gennem arterierne og forårsage et hjerteanfald. Nu har forskere ved Massachusetts Institute of Technology (MIT) udviklet nogle nano- molekyler kaldet nanoburrs, der kan finde og binde specifikt til de beskadigede celler i blodårens væg. Efter at de har bundet sig kan de frigive stofferne i det beskadigede område uden at ramme raskt væv.

Arteriosklerose behandles i dag ved at man indsætter en ballon, som pustes op og ekspanderer blodåren, således at en stent kan sættes ind, og holde forsnævringen tilbage. Problemet med stents er, at der over tid vokser væv uden om den indsatte stent, og det fører ofte til en ny forsnævring.

Med udviklingen af nanoburrs ved MIT er vejen banet for en kontrolleret frigivelse af stoffer, der specifikt rammer sygt væv. Disse nanoburrs er beklædt med proteiner, der hæfter til en struktur i blodårens væg kaldet basal membranen. Basal membran er kun eksponeret til blodbanen ved beskadigelse og derfor rammer nanoburrs kun sygt væv. Efter at de har hæftet sig sker der en kemisk reaktion og medikamentet frigives over en periode på op til 12 dage.

Professor Robert Langer fra MIT, en af hovedmændene bag opfindelsen, har udtrykt stor begejstring for den nye teknologi og fortæller at nano- molekylerne vil kunne anvendes på alle sygdomme, hvor cellevæggen ikke er intakt. Den vil således også kunne ramme visse cancertyper og en række inflammatoriske sygdomme.

Den Britiske Hjerteforening maner dog til besindighed. Professor Peter Weissberg, medicinal direktør hos den Britiske Hjerteforening, udtaler således at selvom opfindelsen virker lovende, så er der mange tidskrævende studier og ansøgninger, der skal bearbejdes, før teknologien vil kunne bruges på patienter i klinikken. Samtlige studier og dokumentering vil nemt kunne tage nogle år.

Med den nye opfindelse er der ikke fundet en erstatning for stents til at åbne arterier, men måske en kandidat, der vil kunne anvendes til at behandle arteriosklerose inden sygdommen forårsager en forsnævring af blodåren. I sig selv er det et gennembrud at medicin nu kan sendes med nøjagtig præcision til et specifikt sted i kroppen.