Aarhus University Seal

Nanoforsker den mest magtfulde inden for dansk forskning

Tidsskriftet Ingeniøren udgav d. 2.2 2007 deres årlige kortlægning af magtforholdene i Danmark inden for teknisk og naturvidenskabelig forskning. Øverst på listen, over de mest betydningsfulde personer inden for området, er Flemming Besenbacher, leder af iNANO centeret på Århus Universitet.

Listen over de mest magtfulde personer inden for dansk forskning er lavet af et dommerpanel, som har tildelt point efter syv kriterier: Politisk magt, økonomisk magt, Prestige, aktualitet, fremragende forskning, innovation og indflydelse på meningsdannelsen.

Listen indeholder 30 personer og nedenfor ses rækkefølgen af de fire mest magtfulde personer inden for dansk forskning:
1) Flemming Besenbacher
2) Jørgen Mads Clausen
3) Anders Fogh Rasmussen
4) Helge Sander

Det bemærkningsværdige ved placeringerne af de forskellige personer på listen er, at de bedste forskere har fået højere placeringer i forhold til administratorerne og politikerne end det forrige år. Dette skyldes hovedsageligt, at globaliseringen af forskningen har bidraget til flere penge til forskningen.

Man kan i Ingeniøren læse hele artiklen om magtlisten, hvori der også er et interview af manden øverst på listen: Flemming Besenbacher.