Nanohazard
Bør vi have et faresymbol for nanoteknologi? Det mener den stadig mere desorienterede og nanoteknologi-fikserede ETC Group, der kommer med et nyt udspil, der skal vende verdens øjne mod farerne ved nanoteknologi.
Følger man logikken og lader en nanometer betyde en meget lille del af en meter, ja så må nanohazard jo være noget, der er behæftet med en meget lille farerisiko (og nanoteknologi desuden noget med meget lidt teknologi i!). Det er nok ikke sådan, det var tænkt, da ETC Group for nyligt udskrev en konkurrence for designet af et faresymbol for nanoteknologi (COMPETITION ANNOUNCEMENT: Design a Nano-Hazard Symbol). Så har du evner inden for det grafiske, og mener du som ETC Group, at nanoteknologi - the world's most powerful (and potentially dangerous) technology – mangler et faresymbol, ja så er konkurrencen måske noget for dig. Præmien for bedste design er, at det vil "be submitted to international standard-setting bodies responsible for hazard characterisation, to international governmental organisations and to national governments as a proposed symbol for nanotechnology hazards."
Jeg mener, at et sådan faresymbol for nanoteknologi kan være med til at sprede ubegrundet offentlig frygt for nanoteknologi – et felt, der ikke generelt kan betragtes som farligt. At have en mærkat for, at et stof er giftigt, er naturligvis godt. Ligeledes er det godt, at befolkningen er vidende om, at nogle nanopartikler kan være giftige, men spørgsmålet er, om der virkelig er brug for endnu en mærkat – vi har allerede en for giftig, og den betyder giftig, uanset på hvilken skala det er giftigt.
Miljøminister Connie Hedegaard (K) udtaler d. 6. september 2006 til Jyllands-posten, at hun ikke mener en yderligere deklarering eller særregler for nanoteknologi på nuværende tidspunkt er nødvendig, da nanomaterialer er ligeså forskellige som andre materialer, og da nanomaterialer, som andre kemiske produkter, er omfattet af kemikalieloven. Der kan være behov for justeringer, hvilket hun er i gang med at undersøge.
Det er da nok også mere for at få mediernes opmærksomhed, at ETC Group, der i øvrigt mener at al forskning i nanoteknologi bør stoppes med det samme og alle produkter med nanopartikler tilbagekaldes, udskriver denne konkurrence. Får gruppen deres vilje igennem, kan vi alle se frem til at sætte sådan en mærkat bag på bilen, da bilos i dag er den største kilde til frie nanopartikler. Hvis de da ikke ligefrem mener, at alle biler skal kaldes tilbage fra markedet.
Et vigtigtere aspekt er spørgsmålet om, hvordan befolkningen vil opfatte en sådan nanofare-mærkat. Det skulle nødigt betyde, at den brede offentlighed begynder at forbinde ”nano” med noget negativt og ikke skelner mellem de mange vidt forskellige ting som nanoteknologi er – ligesom det skete for ordet ”gener” under debatten om genteknologi i Danmark. En undersøgelse har vist, at en stor del af befolkningen svarer nej til at ville spise mad med gener i, fordi de forbinder gener med noget, der kan være farligt. ”Gener” er blevet et negativt ladet ord, selvom der er gener i alle planter og dyr - både de gensplejsede og de ikke-gensplejsede.
Ligeledes kalder man ikke en MR-skanning (MR = magnet resonans) for en NMR-skanning, som teknikken egentligt hedder. Det skyldes, at folk forbinder ”nuclear” med noget negativt (som fx i nuclear weapons), selvom det blot betyder atomkerne.
Det bør desuden nævnes, at der endnu ikke har været tilfælde, hvor nanoteknologi har skadet folk, sådan som der har været det med for eksempel radioaktiv stråling eller giftige kemikalier, som der i dag er faresymboler for. Sager, som den med Magic Nano, har alle vist sig ikke at skyldes nanoteknologi. Desværre sælger skrækhistorier bedre end gode nyheder, og de fleste medier glemte derfor at dementere historien, da det blev klart, at produktet ikke indeholdt nanoteknologi. Det gælder desværre også, at mange medier ikke er gode nok til at skelne og skærer alt over én kam, når de snakker om nanoteknologi og for eksempel sammenligner nano med asbest uden at konkretisere, hvilken form for nanoteknologi, de snakker om. Det betyder, at det for forbrugeren bliver sværere at forholde sig til, hvad nanoteknologi er. Nanoteknologi kan nemt opfattes som værende én ting og derfor enten farligt eller uskadelig.
Selvfølgelig er det vigtigt at være opmærksom på, at visse nanopartikler kan have skadelige virkninger. Dette er noget, der generelt er stor fokus på. Farlige stoffer skal allerede i dag mærkes, og det gælder også nanoprodukter. Et nyt nano-faresymbol vil utvivlsomt placere nanoteknologi i folks bevidsthed som noget, der er farligt, og dette kan komme til at betyde en bred og ubegrundet afstandstagen til nanoteknologi – et felt, der har så mange forskellige produkter og anvendelser, at de ikke umiddelbart kan sammenlignes.
Om de mulige risikoer forbundet med nanoteknologi , og hvordan vi bør forholde os til disse, henviser jeg til Teknologirådets rapport ”Regulering af miljø- og sundhedsaspekter ved nanoteknologiske produkter og processer” fra projektet ”Toksikologi og Nanoteknologi”.