Nanopartikler til vacciner mod HIV og malaria
Forskere fra Massachusetts Institute of Technology (MIT) har udviklet nanopartiker som sikkert og effektivt kan levere vacciner mod sygdomme som HIV og malaria. Deres nye fund er netop publiceret i 20. februar udgaven af Nature Materials.
De nye partikler består af lipider der kan transportere en række syntetiske proteiner, som normalt ellers produceres af en virus, sikkert og effektivt rundt i kroppen. Med frigivelsen af de syntetiske proteiner forårsages der en kraftig immunrespons, en respons der kan sammenlignes med den en rigtig virus er skyld i. Dog er der den centrale forskel at de nye nanopartikler, ifølge forskerne, er en langt mere sikker metode til vaccine.
En af de væsentlige grunde til at vaccinen er mere sikker er at den lipide partikelstruktur, der leverer vaccinen, er meget stabil pga. den særlige måde hvorpå lipiderne er fusioneret på. Stabiliteten gør det derfor mindre sandsynligt at den bryder sammen efter en injektion og det er først efter ankomst og transport ind i de enkelte celler at lipiderne nedbrydes for at frigive deres vaccine og provokerer et immunrespons.
De første succesfulde forsøg er lavet på mus, og selvom der er lang vej endnu, er dette bestemt et skridt i den rigtige retning på vej mod en vaccine til mennesker til beskyttelse mod HIV, malaria og en række andre sygdomme.
Kilde: web.mit.edu/newsoffice/2011/nano-sized-vaccines-0222.html