Aarhus University Seal

Nanoscience studerende vinder ingeniørpris ved Grundfos Challenge

Engineering-vinder-challenge.jpg
Ved den netop afviklede konkurrence Grundfos Challenge for danske ingeniør- og naturvidenskabsstuderende vandt nanoscience studerende prisen for ingeniørstuderende på 75.000 kroner.

De tre nanoscience-studerende Louis Nilsson, Rasmus Schöler Sørensen og Marie Østergaard Pedersen fra Aarhus Universitet vandt ingeniørprisen på for et projektet omkring energieffektive vinduer.

Det er fjerde år i træk, Grundfos har inviteret de studerende til en ugelang dyst på innovation, kommunikation, talent og holdarbejde. Pumpevirksomheden havde igen stillet et stort fagligt netværk og sit uddannelsescenter til rådighed for de studerende. Det er desuden tredje år i træk at nanoscience studerende fra iNANO vinder priser ved Grundfos Challenge.

De tre studerende fortæller om baggrunden for projektet:
Vores vision er et opsamle solenergi og reducere omkostninger til air-condition ved at cirkulere vand i vinduer. Vandet flyder gennem vinduerne i et tyndt lag laminat og absorberer infrarød stråling fra solen. Absorbtionen gøres effektiv ved hjælp af et infrarødt absorbtions-lag på vinduet. Konstruktionen lader mindre lys komme ind i bygningen, og reducerer derved behovet for air-condition. Ved at bruge et varmekonverteringssystem kan den opsamlede termiske energi bruges til opvarmning af vand, air-condition eller elektricitet.

For at sikre rent vand er der brug for rensning. Dette kan opnås med keramiske filtre, der fjerner partikler, og med TiO2 nano-partikler til effektiv rensning ved hjælp af foto-katalyse. Sensorer, ventiler og pumpeteknologier bruges til at forbinde vinduerne i en bygning for at sikre fuld kontrol over flow'et og for at gøre systemet sikkert.

Grundfos er meget interesseret i visionen om at re-tænke anvendelsen af vinduer, således at solens energi kan optages af den gennemstrømmende vand. Dette koncept fremmer visionen om etablering af systemer til zero impact buildings, og som ligeledes kan etablerer en fremtidig forretning for Grundfos.

Harfra skal der lyde et stort tillykke til Louis, Rasmus og Marie.