Batterier udgør en stor del af vores dagligdag. Tænk bare på mobiltelefonen, mp3-afspilleren, lommeregneren og alle de andre gadgets vi ynder at slæbe rundt på, som er afhængige af små mobile strømkilder. Men vi husker nok også alle sammen, da mobiltelefonen var på størrelse med en mursten og tung som et ondt år. Der er heldigvis sket meget med størrelsen indenfor batterier, og denne udvikling er slet ikke slut endnu.

Nu har forskere fra MIT udviklet det første batteri konstrueret på nanoskala ved hjælp af mikroskopiske virusser. I stedet for fysisk at arrangere batteriets komponenter (anode, katode og elektrolytten), som man normalt gør, benytter forskerne virusser, der er designet, således at de tiltrækker bestemte materialer alt efter hvilken del af batteriet, de skal udgøre. Batteriet dannes i en opløsning af virusserne og materialerne, der skal bruges til selve batteriets komponenter. Heri samles virus og materiale automatisk til et batteri bestående af nanotråde, der er 17.000 gange tyndere end et stykke papir, og elektroder, der er mindre end en menneskecelle.

Den nye konstruktionsmetode åbner op for en helt ny størrelsesorden af batterier og muliggør en række spændende nye anvendelser. Man kan blandt andet forestille sig at de små batterier indlægges i en tynd film, der lægges uden på apparatet, der skal forsynes med strøm, eller at de små batterier ligefrem væves ind i tøj, så man kan iklæde sig sin egen mobile strømkilde.

Den virus som bruges i opbygningen af batteriet kaldes M13. Denne virus er ikke i stand til at reproducere sig og kan ikke give hverken mennesker eller dyr infektioner. Virussen er altså ikke farlig. Ved at bruge den kan man derimod mindske brugen og udledning af kemikalier, som er skadelige for både mennesker, dyr og miljøet.

Du kan læse mere om batteriet her.