Nanostrukturede overflader kan modvirke bakteriedannelser i implantater
I dag benyttes kunstige implantater i vid udstrækning ved operationer for at afhjælpe gigt og andre ledskader. Dette går fint i de fleste tilfælde, men i ca. 1-2% tilstøder komplikationer ved bakterieinfektioner af det indsatte implantat. En gruppe forskere ved Brown University har set på dette problem. Man benytter allerede mikro og nanostrukturerede overflader på de kunstige dele for at optimere cellevæksten af det nye væv på disse. Gruppen ved Brown er gået skridtet videre og har testet bakterie og cellevæksten på hhv. zinkoxid og titaniumoxid nanooverflader.
Det viste sig, at bakterievæksten var kraftigt reduceret på især zinkoxid overflader med en nanostruktur sammenlignet med en grovere mikrostruktur. Det samme var til dels også tilfældet for titanoxid. Ydermere viste forsøgene, at der var profileret cellevækst på disse overflader, hvilket også er ønskværdigt, når de skal falde til i kroppen.
Det ser altså ud til, at et større overfladeareal hæmmer bakterierne og fremmer en sund cellevækst; en observation der sikkert kan føre til nye spændende bio-nanoforsøg.
Se mere her.