Nanotech Briefs kårer nano50
NASAs Nanotech Briefs kårer årets top 50 indenfor nanoteknologier, nanoprodukter og nanoudviklere. Her kåres de nanoteknologier, nanoprodukter og nanoudviklere, der har haft – eller forventes at få – betydelig indflydelse på state-of-the-art nanoteknologi.
Vinderne – hovedsagligt amerikanske aktører – kan findes på listen her Nano 50 Awards. En tur rundt på deres hjemmesider er en spændende oplevelse. Personer og designs, præsenteret her, repræsenterer det ypperste indenfor nanoteknologi og må forventes at kunne føre nanoteknologien et skridt nærmere en bredere kommercialisering. Dog betyder overvægten af amerikanske aktører ikke, at der kun foregår spændende og betydende ting på nanoområdet i USA. Der foregår forskning, udvikling og kommercialisering af ligeså høj værdi andre steder i verden, og selvom USA måske nok er i førersædet lige nu, så afspejler den procentvise fordeling af vindere i undersøgelsen ikke, hvordan fordelingen i den virkelige verden er, men mere hvem der har indsendt ansøgninger om at blive nomineret.
Nanotech Briefs er et digitalt magasin om nanoteknologi og MEMS, der udkommer månedligt fra udgiverne af NASA Tech Briefs.
