Nanoteknolog ifølge professor Brian Bech Nielsen

Radioprogram om brugen af nanoteknologi, og hvad man forventer at teknologien kan bruges til i fremtiden.
En af de mest inspirerende undervisere, jeg har haft, er Brian Bech Nielsen, der er vice-centerleder i iNano på Århus Universitet. Han var inde i P4 formiddag og fortælle om, hvad nanoteknologi er. Blandt andet kom han ind på, hvad nanoteknolog kan og skal bruges til.
Brian Bech Nielsen fortæller i interviewet, at nanoteknologi ikke er én teknologi, men en blanding af mange forskellige teknologier, som har nanostørrelsen til fælles.
Brian Bech Nielsen bliver i programmet bedt om at tage et nanoprodukt med, hvilket viser sig at være en liter mælk. Lidt forvirret spørger værten, hvad det har med nano at gøre. Til det svarer Brian, at mælken faktisk indeholder små partikler i nanostørrelse, så vi har faktisk været i kontakt med nano i lang tid, vi har bare ikke vidst det før for nyligt.
Hør hele interviewet, hvor Brian fortæller om mange forskellige produkter med nanoteknologi og hvad man kan bruge det til, blandt andet inden for miljø, teknologi og medicin.