Når vi taler om nanoteknologi, handler det mest om fremtiden: hvordan kan vi forbedre de materialer og teknikker, vi kender i dag, og hvordan kan vi lave helt nye opfindelser, der vil forbedre vores hverdag i fremtiden. Men nanoteknologi kan også bruges til at bevare vores historie, så vi også i fremtiden har tilgang til viden om fortiden.

Bøger og papir ældes langsomt. De bliver gule og skrumper ind for til sidst at blive til det rene støv. Det skyldes, at der under fremstillingen af papir samt i luften, der omgiver dem, er relativ store mængder syre tilstede. Man har i mange år afsyret bøger for at bevare dem, men problemet er, at de metoder, der er kommercielt tilgængelige i dag, ændrer papiret, så det bliver utrolig glat og slet ikke minder om papir. Rent faktisk kommer overfladen til at minde om teflon, som vi kender fra stegepanden, da afsyringsprocessen involverer fluorbaserede kemikalier.

En ny nanoteknologi baseret metode løser dette problem. En alkohol opløsning af 100 nanometer store partikler af calcium hydroxid, hvilket er en base, spredes udover papiret. Når alkoholen fordamper, vil nanopartikler klæbe til cellulose fibrene i papiret og neutralisere syren i og omkring papiret. På denne måde forstærker man altså de gamle dokumenter med et ekstra men meget tyndt lag, der kan ”opsuge” den skadelige syre. Papiret vil bevare sin struktur og overflade og kunne holde meget længere.

Teknologien har været afprøvet gennem en årrække, og indtil videre er resultaterne positive. I sær er restaureringseksperter meget begejstrede, da det for dem er essentielt, at papiret ikke ændrer udtryk. Teknikken har også været anvendt til at afsyre malerier; både gamle og nye, og man mener, at den også vil kunne hjælpe med at redde det svenske 1700 tals skib, Vasa, der langsomt er ved at forgå pga. syre i træet.