Nanoteknologi er in. Dette for få år siden relativt ukendte ord optræder i dag i medierne oftere og oftere. Det er et af tidens nye ord. Det bliver brugt i avisartikler og tv, og politikerne taler om det. Og betaler til det. Højteknologifonden skal kanalisere afkastet af 16 mia. kr. over i bl.a. forskning indenfor nanoteknologi, og der uddeles omkring 100 mio. årligt til nanoteknologisk forskning og udvikling. Der er i Danmark planlagt to tværvidenskabelige nanoteknologiske kraftcentre, der skal samle forskere og virksomheder og sikre, at Danmark fortsat kan markere sig stærkt på den internationale scene. Men hvad betyder ordet, og hvad ligger der bag. Er det godt eller skidt? Skal vi være for eller imod?
Der er mange meninger, og det må der nødvendigvis også være, for nanoteknologien vil komme til at berøre centrale områder af tilværelsen og livet. Der vil ikke være mange ting i fremtiden, der vil være uberørt af denne nye teknologi, og der rejser sig derfor naturligt en række etiske spørgsmål, såsom hvad kan man, og hvad bør man.

Misforståelser findes der mange af. Fejlagtige drømme- og skrækscenarier er udbredte. Sandheden er nok, at nanoteknologien aldrig hverken vil frelse eller udslette os, men vil revolutionere verden og føre mange fantastiske produkter og muligheder med sig.