Aarhus University Seal

Nanoteknologi til biler – få din bil nano'et

Nano ind i kluden, kluden op på bilen, bilen fri af snavset?

Jeg skriver i artiklen "Frit udsyn med nanoteknologi" om Rainstop – en coatning til at holde forruden ren og fri for vand, sne og is. Nu du er i gang, hvorfor så ikke give hele bilen en ordentlig omgang nano-behandling.

Eagle One tilbyder produkterne NanoWax, NanoWax Spray, Nano-Protectant og Nano-Polish. De lover, at deres nanopartikel-baserede nanovoks kan trænge dybere ind i overfladen og dermed danne en jævnere overflade end traditionelt bilvoks kan præstere. Udover at holde længere, reflekterer NanoWax lyset bedre og får bilen til at fremstå mere skinnende.

Foruden NanoWax fremstiller de en række produkter til beskyttelse af vinyl, læder, krom og aluminium. Du kan læse mere om deres produkter på deres hjemmeside, der er forsynet med et par illustrative figurer af, hvordan nanopartiklerne forbedrer deres produkter.

Lignende produkter kan findes på danske TCnano' hjemmeside. Her findes produkter til overfladebehandling og imprægnering af tekstiler, læder, stål aluminium, lakerede overflader og bilruder. Under produktblade kan du læse om hvert enkelt produkt, der kan købes på www.cartec.dk.

Eller hvad med at skifte til denne luftfrisker fra NanoTwin Technologies, der er en miniudgave af luftfriskeren tidligere beskrevet her på siden. Luftfriskeren passer i cigarettænderen og modsat mange andre luftfriskere, der blot udsender dufte til at overdøve andre ubehagelige lugte, renser denne her rent faktisk luften.

Så hvad enten du leder efter noget at forkæle din bil med eller blot gøre det nemmere at holde den, er dette måske sagen.

Jeg vil gøre opmærksom på, at jeg ikke selv har afprøvet produkterne. Dog har jeg hørt flere rose TCnano.

Er der nogen derude, der har erfaringer med nogle af disse produkter er I mere end velkomne til at dele jeres viden i en kommentar.