Aarhus Universitet bygger stort iNANO-hus med et klasse 100-rentrum. Her skal der udvikles højteknologiske processer til fremstilling af nanomaterialer, integrerede optiske nanochips og ikke mindst biologiske nanokomponenter.

Om godt et år står første del af et stort iNANO-hus færdigt på Aarhus Universitet. Universitetets bestyrelse vedtog i december måned at bygge et kompleks på 1260 m2, der skal danne rammen om et rentrum på ca. 120 m2. Byggeriet forventes at være klar til indflytning i efteråret 2007 og vil da have kostet ca. 43 mio. kr. Nu har bestyrelsen vedtaget også at iværksætte projekteringen af et stort laboratoriebyggeri på 7.600 m2, så det samlede byggeri bliver på knap 9.000 m2. Byggeriet skal ligge mellem Universitetsparken og Forskerparken. Laboratoriebyggeriet forventes at koste ca. 130-135 mio. kr.

Rentrum
Et rentrum får sit navn fra det forhold, at man ved at bruge højeffektive filtre og kraftig, regelmæssig luftgennemstrømning uden hvirvler opnår et ekstremt lavt antal støvpartikler i luften rundt om rentrumsmaskinerne. Partikeltætheden vil i dette tilfælde blive mindsket mindst 10.000 gange, så man opnår et såkaldt klasse 100-rentrum (teknisk set betyder dette 100 støvpartikler per kubikfod).

Disse ekstreme forhold er nødvendige, fordi man i rentrummet vil håndtere komponenter, der er så små, at et enkelt støvkorn - som kun er nogle mikrometer i diameter - ville dække indtil flere komponenter. Dermed vil et støvkorn kunne kortslutte og ødelægge f.eks. en computerchip. En mikrometer er 1/1000 millimeter.

Åbner for helt nye forskningsretninger
Målene for forskningen er f.eks. at udvikle komponenter til at gøre computere delvis optiske, at udvikle en del af fremtidens medicin baseret på nanoteknologi, og endelig at lave helt nye typer biologiske sensorer. En vigtig begrundelse for at bygge rentrummet har netop været, at forskerne på Aarhus Universitet nu bliver i stand til ikke kun at karakterisere nanoskala-fænomener og -komponenter, men at man også nu selv vil kunne fremstille alle komponenterne i praksis.

"Vi forventer, at der skal udpeges to nationale nano-kraftcentre i den nærmeste fremtid," udtaler rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. "Vi vil gerne signalere: Vi er klar. Vi kan i høj grad leve op til et forventeligt krav om, at der på samme tid skal være forskning af høj, international klasse, og at aktiviteterne på årsbasis skal ligge på mindst 100 mio. kr. På bare fire år har f.eks. en række artikler i tidsskrifterne Science og Nature vist, at iNANO's forskning er af allerhøjeste klasse, og desuden formår centret at tiltrække forskningsmidler i konkurrence med andre stærke miljøer. Med byggeriet skaber vi de fysiske rammer for det indhold, der allerede i dag er af høj kvalitet."

Om iNANO
Forskningscentret iNANO danner baggrund for et omfattende uddannelses-, forsknings- og udviklingsprogram inden for områderne nanoscience og nanoteknologi. Centret blev etableret i januar 2002 og danner ramme om et samarbejde mellem forskere fra fysik, kemi, molekylærbiologi, biologi, ingeniørvidenskab og medicin, som samlet udgør et unikt forskningsmiljø af international karat.

Nanovidenskab er et af seks fokusområder for forskningen på Aarhus Universitet. iNANO-centret, der ledes af professor Flemming Besenbacher, har da også nærmest været en magnet for forskningsmidler i de senere år. Centret er vært for forskerskolen iNANOschool og konsortiet NANOFOOD; i 2005 blev iNANO medlem af et nanoteknologisk Network of Excellence finansieret af EU-kommissionen samt flere andre EU-projekter; i forsommeren 2005 startede tre centre bevilget af Danmarks Grundforskningsfond i relation til iNANO; i december 2005 bevilgede Højteknologifonden 20 mio. kr. til et projekt, som skal udføres i samarbejde med firmaet Fibertex A/S, og i januar 2006 har centret modtaget en bevilling på 8,6 mio. kr. fra Det Strategiske Forskningsråd til et stort nanomedicinsk projekt.

Læs mere om iNANO på www.inano.dk

Læs pressemeddelelsen.