Quantum dot displays
Verdens første quantum dot display (QD Display) har set dagens lys. Quantum dots er små uorganiske halvleder-nanokrystaller, hvis optiske egenskaber kan tunes gennem deres størrelse. Dermed vil quantum dots med forskellige størrelser udsende lys med forskellige bølgelængder (se billedet).
Prototype-skærmen har 32 x 64 pixels og er på størrelse med et mobiltelefondisplay og kun omkring halvanden millimeter tyk. Endnu har skærmen kun en enkelt farve at gøre godt med (rød, QD 5 nm), men virksomheden (QD Vision) bag displayet udtaler, at det enkeltfarvede display demonstrerer, at quantum dot teknologien egner sig til fremstilling af displays, både hvad angår kvalitet og økonomi. Dermed kan QD teknologien komme til at udgøre basis for næste generation af displays.
QD Vision udtaler desuden, at QD teknologien har potentiale til at give en bedre billedkvalitet end den, der kan opnås med LCD- og OLED-skærme. Dette opnås gennem ”lysere, rigere og mere nøjagtige farver” - alt imens at QD-skærmene forbruger mindre energi.
De er tynde, fleksible og nemme at se i sollys. Har mindre strømforbrug, højere kontrast og dækker mere af det synlige spektrum. Disse egenskaber vil bogstaveligt talt få nutidens fladskærme til at blegne ved siden af.
QD Vision regner med at have deres første kommercielle produkt på markedet om fire år.
Pressemeddelelse: http://biz.yahoo.com/bw/060609/20060609005443.html?.v=1

