Aarhus University Seal

SCF Technologies på Københavns Fondsbørs

Det danske selskab SCF Technologies har valgt at komme på First North, markedspladsen for mindre og mellemstore selskaber på Københavns Fondsbørs.

Selskabet blev etableret i 2003 og har sit ekspertiseområde inden for højtryksteknologi. Ved en bestemt temperatur og et højt tryk opnås en tilstand for bestemte gasser og væsker, kaldet den superkritiske tilstand. Denne superkritiske tilstand muliggør forskellige reaktioner, hvilket selskabet udnytter i deres produktudvikling.

Med selskabets superkritiske teknologi, kan man f.eks. både lave affald om til biobrændstof og kraftigt nedbringe fedtindholdet i fødevareprodukter uden at ødelægge madens kvalitet. Desuden er et af selskabets produkter allerede kommet på markedet. De har nemlig solgt en løsning, der renser korkpropper, så man udgår smagen af korkprop i vinen. På den måde bliver der allerede fremstillet over 500 mio. korkpropper om året.

Selskabet har udbudt mellem 680.000 og 915.000 stk. nye aktier til en fast kurs på DKK 90 pr. aktie. Aktierne udbydes i perioden fra den 4. september 2006 til den 25. september 2006, kl. 16.00, begge dage inklusive.
For mere information om selskabet, kan man gå ind på deres hjemmeside:
http://www.scf-technologies.com/default.asp?id=117