Aarhus University Seal

Sensor på størrelse med et atom anvendes i menneskeceller.

Banebrydende forskning har sporet et kvanteatom i en levende celle. Det kan føre til udvikling af bedre medicin.

Professor Lloyd Hollenberg fra University of Melbourne’s School of Physics, som er en af hovedmændene bag forskningen, fortæller at det er første gang at et enkelt atom er blevet brugt som sensor til at udforske miljøet inde i en celle. Sensoren er i stand til at måle på biologiske processer på molekylært niveau. Det kan f.eks. måle på de kemikalier, der transporteres ud og ind af cellen, som er kritiske at forstå, for at vide hvordan ny medicin vil virke på cellen.

Inden sensoren blev sat ind i cellen udviklede forskerne avanceret udstyr til at kunne styre og manipulere den. Det gør nu sensoren i stand til at sende kritisk information ud om dens bevægelser inde i cellen. Den information kan andre forskere bruge til f.eks. at designe nanopartikler, med den samme størrelse, således at de transporterer deres medicin til det ønskede sted i cellen.

Forskergruppen fra Melbourne håber at deres fund inden længe vil kunne bruges som nyt værktøj indenfor nanomedicin. Indtil videre har de fået deres bedrift anerkendt ved at få det publiceret i det prestigefyldte tidsskrift Nature Nanotechnology.

Kilde: www.physorg.com/news/2011-05-quantum-sensor-tracked-human-cells.html

 

Billedet illustrerer et enkelt atom i en HeLa celle. Sensoren sidder i en nanopartikel lavet af diamant og styres vha. eksterne mikrobølger og af laserlys, og spores ved dens frigivelse af rødt lys. Målingen af dens bevægelser giver information om cellens miljø på nanoskala, hvilket er nogle data andre kan bruge i udviklingen af nye nanopartikler til levering af medicin.

quantum sensor