Stærke og fleksible nanofibre
Forskere fra MIT (Massachusetts Institute of Technology) har fundet en metode til fremstilling af nogle fibre, som på en gang både er utroligt stærke og meget bøjelige. Begge disse egenskaber har man ikke haft succes med at implementere i det samme kunstige materiale før nu.
Inspirationskilden til materialet har forskerne hentet fra spindelvæv. Spindelvæv er nemlig utroligt stærkt og samtidig meget fleksibelt. Ved at undersøge opbygningen af spindelvæv, har forskerne fastslået, at forklaringen på de stærke men også fleksible egenskaber ved spindelvæv ligger i de nanokrystaller, som er med til at opbygge spindelvæv.
Man har derfor dannet et materiale lignende pokerjetoner med en diameter på 25 nm og en højde på 1 nm. Eller sagt på en anden måde nanopokerjetoner. Disse nanopokerjetoner stables af sig selv, hvorved der dannes lange fibre. Men ved at sprede partiklerne tilfældigt i en gummipolymer, opnår man, at gummipolymeren bliver meget stærkere samt beholder sin fleksibilitet.
Anvendelsesmulighederne for et materiale, som både er utroligt stærke samt meget fleksibelt er enorme. F.eks. er militæret interesseret i en sådant materiale til beskyttelsesdragte og madindpakning. Desuden vil materialet kunne give ophav til helt nye arkitekttoniske udformninger af alverdens eksisterende produkter.
Man kan læse mere om opdagelsen på:
http://web.mit.edu/newsoffice/2007/nanocomposite.html