Verdens mindste fjerpen
Ny artikel på NANOvidensbank.dk
Verdens mindste nanoteknologiske fjerpen
- Dip Pen Nanolitografi
Forestil dig at kunne skrive så småt, at samtlige 22 bind af den Store Danske Encyklopædi kan skrives på et enkelt knappenålshoved. Det er det samme som at sige, at al information, som menneskeheden gennem tiderne har nedskrevet i bøger, kan skrives på under 50 sider i et almindeligt ugeblad.
Det er i dag muligt med en teknik kaldet Dip Pen Nanolitografi - en teknik, der bedst kan beskrives som verdens mindste nanoteknologiske fjerpen. Det er muligt at skrive så småt uden at skrive informationen i koder, men blot ved at reproducere de oprindelige billeder og tekster på en meget lille skala, og det kan gøres uden tab af opløsning.
Men Dip Pen Nanolitografi kan bruges til mere end blot at skrive/tegne meget småt. Dip Pen Nanolitografi er en kraftfuld teknik til nanofabrikation og nanostrukturering af overflader og har mange potentielle teknologiske anvendelsesområder indenfor blandt andet nanoelektronik og biomedicin.
Teknikken er også blevet vist at kunne anvendes til parallelfremstilling af nanostrukturer. På én gang og på under 30 minutter blev 55.000 identiske kopier af verdens mindste portræt (Thomas Jefferson) fremstillet.
Læs mere om teknikken og dens perspektiver i denne artikel.
Læs artiklen her.