Vinduer med nano coating kan styre lysmængden.
Amerikanske forskere har lavet en belægning til vinduer, som gør det nemt at ændre den gennemtrængende lysmængden. Der har tidligere været produkter, som har leveret lignende funktioner, men ifølge forskerne har de enten været for dyre eller for uholdbare. Fordelen ved at benytte denne slags vinduer, er at man kan spare energi og penge. Om sommeren kan man således skrue ned for lyset, og airconditioningen, og om vinteren kan man skrue op for lyset og ned for varmen.
Måden lyset reguleres på, er ved at coate et vindue med en polymer, som binder forskellige ioner. Alt afhængigt af hvilke ioner som binder til polymeren ændrer ruheden sig. Således kan overfladens ruhed øges ved at påsætte ”store” ioner, som skaber et væld af mikro-pore (Figur 1). Disse pore tillader ikke meget lys at trænge igennem, da de spreder det indkommende lys. Ved at skifte ionen som binder polymeren med en ”mindre” ion, kan man lave overfladen meget glat, således gik ruheden fra cirka 0 nm til 4,5 nm når ionerne blev skiftet. Den glatte overflade lod mere lys trænge igennem. Forskerne kunne således regulere mængden af gennemtrængende lys fra 0 % til 90,9 %.
Skiftet mellem de to tilstande sker ganske få sekunder efter væsken med den anden ion bliver tilføjet. Og det skulle således være nemt og hurtigt at skifte indstillingerne for vinduet.
Figur 1. Den ru overflade tillader meget lidt lys at trænge igennem(venstre), mens den glatte overflade næsten slipper alt lys igennem(højre).